URBANblog

Jul og nytår i udvalgte highlights

  1. Hyggelig juleaften. Rigtig hyggelig. Og meget, meget træt Troldetøs, der blev puttet kl. 21 efter at have pakket to pakker op. Resten af gaverne fik hun i løbet af de øvrige juledage.
  2. God træning i hvervet som alenemor, da Manden måtte bøje sig for influenzaens invasion (eller også var det bare en undskyldning for at lade mig om at tage til alt familieræset, så han kunne blive hjemme og spille sine nye PS3-spil).
  3. Så fik man også prøvet at amme i bilen en mørk aften i grøften ved en af de danske hovedveje. Ikke nær så hyggeligt, som det måske kunne lyde.
  4. I julegave fik jeg en øjenåbner, da det viste sig, at de størrelser, jeg havde ønsket mig tøj i, var 1-2 numre for små. Jeg trøstede mig ved at æde nogle flere julekager og smile falskt.
  5. Min hals føltes/føles som om jeg har ædt en uldsweater, men den smule skrantenhed har endnu ikke udviklet sig nok til, at jeg kan smide sygdomskortet og få sovetid, alenetid og nu-skal-I-passe-mig-tid. Nu er det imidlertid blevet hverdag, og dermed er der ikke nogen til at passe mig, selvom jeg skulle få spillet sygdomskortet over på min hånd. Nitte!
  6. Nytårsaften blev tilbragt hjemme med take-away sushi, asti på køl og vores helt eget nytårsknald :)
  7. Jeg er for træt til at lave nytårsfortsætter, så jeg hæfter mig ved “fortsætter” og bliver i rillen fra sidste år. Det gik da meget godt, tror jeg nok. Måske lige bortset fra det med det der tøj, jeg ikke kan passe.
  8. I øvrigt tager Manden lige nu runde to af influenza-invasionen, og denne gang har han hevet Rumpenissen med i faldet. I det mindste er der da en børnehave til at passe Trolden nu, så jeg kan nøjes med at tage mig af halvdelen af husstandens beboere fremfor tre fjerdedele.

Skål og godt nytår!

2 Responses to “Jul og nytår i udvalgte highlights”

  1. Godt nytår

    Amning i bilen bliver bare aldrig en succés - nytårsknald derimod, jatak! Pas nu på du ikke bliver mor til tre i løbet af 2012 :-)

  2. Hahaha
    Ja, det er med at passe på! Vi har før erfaret, at vi åbenbart er et godt match, fertilitets-mæssigt, så der tages ingen chancer. :D

Leave a Reply