Planen var, at vi skulle på tur i dag, Rumpenissen og jeg. Vi skulle til storbyen, hvor jeg kunne få byttet nogle fødselsdagsgaver, og derefter skulle vi ned på Mandens arbejde og vises frem. Eller Rumpen skulle vises frem og dikkes og nååh-es og charme Mandens chefer, så de gerne vil give ham alt det barsel, det skal være. Vi brugte derfor noget af aftenen i går på at lægge en strategi, som endte med at blive cirka sådan:
Manden tager bilen på arbejde, og jeg tager toget derhen, men tager bilen hjem igen og henter Trolden på vejen. På den måde kunne vi (måske) undgå at vække Rumpenissen under formiddagsluren, men samtidig sikre at Trolden bliver hentet i nogenlunde ordentlig tid.
Men som det jo ofte sker, når man tillader sig at lægge planer, så kommer der noget på tværs. Det startede med, at jeg i morges stoppede sutten i munden på Rumpenissen for lige at få 10 min. mere, men i stedet fik halvanden time mere, hvilket på enhver anden dag ville have været fantastisk! I dag betød det så, at jeg lynhurtigt måtte justere planen og satse på at nå toget en time senere end planlagt, og vi havde altså stadig travlt.
Så op med mig; deale med tøjkrise over hvad jeg både kan holde varmen i, shoppe i og præsenteres for Mandens arbejde i; deale med tøjkrise over hvad Rumpen kan holde varmen i, shoppe i og vises frem i; varme varme morgenmadsflaske til sultne, skrigende Rumpenisse, alt imens pusletasken udfyldes med ekstra trøjer, ekstra gylpeklude, ekstra hagesmækker (jep, han er en gylper!); diskutere frem og tilbage med mig selv om, hvor mange flasker, der skal tages med; fodre Rumpenissen af; bøvse ham, mens de ting, der skal byttes bliver proppet i pose; tørre gylp op fra gulvet; tørre gylp af både egen og Rumpens trøje; beslutte at der ikke er tid til at skifte tøj på hverken ham eller mig; finde klippekort til toget; droppe morgenmad til mig; proppe ungen i lift; tage overtøj på; få øje på Rumpenissens autostol i entreen.
Jeg gentager: Rumpenissens autostol i entreen! Jeg kan også klappe det: Rum-pe-nis-sens au-to-stol i en-tre-en!
Hvordan filan skal vi kunne køre hjem fra Mandens arbejde uden Rumpenissens autostol?! Min hjerne scanner hurtigt mulighederne:
- Jeg kan tage autostolen med, men så kan jeg ikke have andet under barnevognen, og jeg har også en pusletaske og en pose gaver til bytning at slæbe på. Desuden vil det begrænse, hvor meget jeg kan shoppe, og det havde jeg ellers glædet mig lidt til.
- Vi kan tage toget hjem, men så kommer vi bare ret sent hjem og får hentet Trolden, fordi toget kun kører en gang i timen hertil.
- Vi kan blive hjemme og prøve igen i morgen, hvor vi kan lære af dagens fejl og sætte et vækkeur, lægge tøj frem på forhånd og huske at sætte autostolen i bilen, INDEN Manden kører afsted.
Jeg valgte nr. 3 og satser på, at når nu generalprøven gik så dårligt, må premieren gå helt forrygende i morgen!

Der skulle også blive knap så koldt i morgen, så måske det ville være muligt at gennemføre turen uden at fryse ihjel
I morgen lykkes det! Helt sikkert
Jamen altså!
Knæk og bræk i morgen
Åh, feeeedt! Sådan nogle dage er bare b.a.r.s.e.l.s-dage..
Håber, du kommer på shopping i morgen.
Er sikker på det går bedre i morgen
Det lykkedes at komme afsted, men naturligvis vågnede Rumpenissen vildt hurtigt, så jeg fik kun byttet de gaver, jeg skulle, og fik slet ikke stillet mit shoppe-behov. Til gengæld sparede jeg så de penge